Den danske Ai-lov: Hvad lovforslag L 3 betyder for din virksomhed

Danmark var tæt på at have sin Ai-lov på plads i februar. Så blev der udskrevet folketingsvalg, og lovforslaget faldt.

Imens er Ai Act gået i gang. Siden 2. august har forordningen gældt bredt, men en stor del af reglerne har manglet en dansk lov, der siger, hvem der fører tilsyn, og hvad det koster at bryde dem.

Nu er loven tilbage som lovforslag L 3. Den er ikke særlig lang. Men den ændrer, hvor alvorligt du bør tage Ai Act mandag morgen.

Vi har skrevet den her sammen. Kamilla Grønbech har læst lovteksten, høringsnotatet og høringssvarene igennem med den regulatoriske lup. Lasse Siig har kigget på, hvad det betyder for en almindelig virksomhed en tirsdag formiddag. Resultatet er en gennemgang af, hvordan Ai Act i Danmark bliver håndhævet, og hvad det kræver af dig.

Kort overblik (TL;DR)

• Den danske Ai-lov (lovforslag L 3) er den nationale lov, der supplerer EU's Ai Act. Den bestemmer, hvem der fører tilsyn i Danmark, hvilke beføjelser tilsynet har, og hvordan overtrædelser straffes.
• Den erstatter loven fra maj 2025, som kun dækkede de forbudte Ai-praksisser. Den nye lov dækker hele forordningen, også gennemsigtighed og højrisiko.
• Overtrædelser straffes med bøde efter dansk strafferet. Virksomheder kan straffes som juridiske personer, og forældelsesfristen er 5 år i stedet for de normale 2.
• Tilsynet kan kræve oplysninger, udstede påbud, teste Ai-systemer under skjult identitet og få adgang til erhvervslokaler uden retskendelse.
• Der er ingen administrativ klageinstans. Er du uenig i en afgørelse, går vejen gennem domstolene.
• Loven træder i kraft dagen efter, den er bekendtgjort i Lovtidende.

"Ai Act har gældt i et stykke tid. Med L 3 får den et dansk tilsyn, en bødeparagraf og en klageportal, som alle kan finde. Det er dér, den bliver virkelig."

Lasse Siig

"Der er ingen direkte bøde for manglende Ai-færdigheder. Men tilsynet kan give et påbud, og et påbud, man ikke efterlever, kan give bøde."

Kamilla Grønbech

Hvad er den danske Ai-lov?

L 3 hedder officielt forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens. I daglig tale: Ai-loven. Den blev fremsat 7. oktober 2026 af forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund.

Ai Act er en EU-forordning. Er du ny i reglerne, så start med vores praktiske guide til Ai Act. Forordningen gælder direkte i Danmark, så Folketinget må ikke skrive sin egen version af reglerne. Men forordningen lader hvert land bestemme nogle ting selv. Hvilke myndigheder der fører tilsyn. Hvad de må. Og hvordan overtrædelser bliver straffet.

Det er det, L 3 gør.

Den indeholder altså ingen nye krav til, hvordan du bruger Ai. Kravene står i Ai Act. L 3 bestemmer, hvad der sker, når nogen ikke lever op til dem.

Ministeriet skriver det ret tørt i bemærkningerne: Lovforslaget medfører ikke nye administrative konsekvenser for erhvervslivet, fordi forpligtelserne udspringer direkte af forordningen.

Det er korrekt. Det er bare ikke hele historien.

Hvorfor kommer Ai-loven først nu?

Danmark har allerede en Ai-lov. Lov nr. 467 af 14. maj 2025. Men den dækker kun de forbudte former for Ai. Ministeriet skriver selv, at den ikke regulerer tilsynet med højrisiko-systemer eller gennemsigtighedsforpligtelserne.

Den nye, samlede lov var klar i februar. Den blev fremsat som L 111 den 18. februar 2026. Otte dage senere blev der udskrevet folketingsvalg, og så faldt forslaget. Efter valget blev Digitaliseringsministeriet lagt sammen med Uddannelses- og Forskningsministeriet, og EU vedtog i sommer den digitale omnibus, som ændrer flere af Ai Act's frister. Begge dele er nu skrevet ind i L 3.

Resultatet er, at Ai Act har gældt bredt siden 2. august 2026, mens den danske lov til at håndhæve en stor del af reglerne stadig er på vej gennem Folketinget.

L 3 ophæver 2025-loven og erstatter den med én lov for hele forordningen. Det er en god idé. Én lov er lettere at forholde sig til end to, der dækker hver sin halvdel.

Tilsynet får tænder

Hvis du kun læser ét kapitel af lovforslaget, så tag kapitel 3. Her står, hvad markedsovervågningsmyndighederne må:

• Kræve de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet (§ 5)
• Give påbud om alt fra at advare brugerne til at kalde et Ai-system tilbage (§ 6)
• Udstede midlertidigt forbud mod et system, der vurderes at udgøre en risiko (§ 7)
• Udtage et Ai-system til kontrol, også under skjult identitet (§ 8)
• Få adgang til erhvervslokaler uden retskendelse, når det er nødvendigt for tilsynet (§ 9)
• Få en hjemmeside eller app blokeret via retten, hvis et påbud ikke bliver fulgt (§ 11)
• Fortælle offentligheden om Ai-systemer, der ikke lever op til reglerne (§ 12)

Hvem er så myndighederne? Det står ikke i loven. Digitaliseringsstyrelsen er centralt kontaktpunkt og koordinerer. Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet og Domstolsstyrelsen beholder tilsynet med de forbudte praksisser. Resten, herunder tilsynet med højrisiko, udpeger ministeren i en bekendtgørelse, som efter planen træder i kraft samtidig med loven.

Det var her, høringen blev skarp

Kamilla: Det var beføjelserne, der fyldte mest i høringssvarene. DI kaldte adgangen til erhvervslokaler uden retskendelse stærkt betænkelig og foreslog, at kontrolbesøg altid skal kræve en retskendelse. Dansk Erhverv, ATP, Danske Regioner og Green Power Denmark var inde på det samme. Flere kritiserede også, at virksomhederne ikke kan se i selve loven, hvilken myndighed der fører tilsyn med dem.

Ministeriets svar er, at beføjelserne er EU's minimumskrav fra markedsovervågningsforordningen, og at de følger samme model som dansk produktlovgivning. Til gengæld har ministeriet skrevet nogle vigtige begrænsninger ind. Et kontrolbesøg vil normalt først komme, efter at tilsynet har bedt om oplysningerne skriftligt. Besøg skal dokumenteres. Et midlertidigt forbud kan ikke bruges ved mindre eller formelle mangler. Og du kan kun blive afkrævet udgiften til en ekstern teknisk undersøgelse, hvis den viser, at dit system ikke lever op til reglerne.

Det er værd at kende, for det er i bemærkningerne og høringsnotatet, at rammerne for tilsynet bliver trukket op. Ikke i paragrafferne alene.

Hvad koster det at bryde Ai Act i Danmark?

I Danmark bliver bøder som udgangspunkt fastsat af domstolene og ikke af myndigheden selv. Derfor bliver Ai Act håndhævet efter strafferetten. Det er § 17, der lister, hvad der kan give bøde.

For en almindelig SMV er det især disse punkter, der er værd at kende:

• Brud på forbuddene i artikel 5
• Brud på gennemsigtighedsreglerne i artikel 50
• Brud på pligterne for idriftsættere af højrisiko-Ai i artikel 26
• At fejlklassificere et Ai-system som ikke-højrisiko for at omgå kravene
• At give tilsynet forkerte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger
• At ignorere et påbud eller forbud, eller nægte adgang ved et kontrolbesøg

Virksomheden kan straffes som juridisk person. Forældelsesfristen er 5 år mod normalt 2, ligesom i databeskyttelsesloven.

Bøderammerne kommer fra forordningen. Op til 35 mio. euro eller 7 % af den globale årsomsætning for de forbudte praksisser. Op til 15 mio. euro eller 3 % for blandt andet artikel 26 og 50. For SMV'er gælder det laveste af de to beløb, og efter den digitale omnibus gælder det samme for små midcap-virksomheder med under 750 ansatte.

Før nogen går i panik: Ministeriet skriver i høringsnotatet, at der som udgangspunkt vil blive brugt mindre indgribende midler, før der udstedes bøder. Vejledning og påbud kommer altså normalt først.

Ministeren får også mulighed for at indføre administrative bødeforelæg (§ 18), så simple sager kan lukkes uden retssag, hvis virksomheden erkender. Ifølge bemærkningerne bliver den mulighed først brugt, hvis der udvikler sig en tilsynspraksis, der giver behov for det.

Kamilla: Det, jeg hæfter mig mest ved, er klageadgangen. Der er ingen administrativ klageinstans. Ministeriet henviser til, at man altid kan gå til domstolene efter grundlovens § 63. Det er rigtigt. Men F&P pegede i høringen på noget, som rammer SMV'erne hårdest: Hvis en retssag koster mere end bøden, bliver sagen måske aldrig prøvet, selv om virksomheden mener at have ret. Både DI og F&P foreslog et klagenævn. Det er ikke kommet med.

Hvad betyder den danske Ai-lov i praksis for en SMV?

Lasse: Lad os tage det ned på jorden. Her er situationer, jeg ser hos danske virksomheder hele tiden.

I har en chatbot på hjemmesiden. Kunderne skal kunne se, at de taler med en maskine. Hvem der juridisk har pligten, afhænger af, om I selv har bygget den eller købt den færdig. Men det er jeres hjemmeside og jeres kunder, så I bør vide, hvordan det er løst. Reglen står i artikel 50, og den bliver strafbelagt med L 3.

Marketing laver billeder og video med Ai. Ligner indholdet virkelige personer, steder eller begivenheder, skal det oplyses, at det er kunstigt genereret eller manipuleret. Også artikel 50.

HR bruger et værktøj til at sortere ansøgninger. Ai til rekruttering er højrisiko. Efter den digitale omnibus gælder pligterne for jer som idriftsætter fra 2. december 2027. Når de gør, står bødeparagraffen allerede klar. Ministeriet bruger i øvrigt selv CV-screening som eksempel i bemærkningerne. Fagbevægelsens Hovedorganisation lagde i høringen vægt på, at brugen af Ai skal drøftes i samarbejdsudvalget, så har I et, er det et godt sted at starte.

I tilpasser et højrisiko-system og sætter jeres eget navn på. Så kan I gå fra at være idriftsætter til at være udbyder, med alt hvad det medfører (artikel 25). Det er også med i § 17. IT-Branchen efterlyste i høringen vejledning netop om, hvornår man skifter rolle. Indtil den kommer, er det en vurdering, I selv skal kunne stå på mål for.

En kunde eller medarbejder er utilfreds. Lovforslaget lægger op til en fælles klageportal, hvor man kan klage over Ai-systemer uden først at finde ud af, hvilken myndighed der er den rigtige. Digitaliseringsstyrelsen sender klagen videre. Det er godt for borgerne. Det betyder også, at tærsklen for at klage over jeres Ai bliver meget lav.

Udvikler I Ai, der bruges som sikkerhedskomponent i kritisk infrastruktur, for eksempel vand, varme, el eller vejtrafik, skal systemerne registreres hos Digitaliseringsstyrelsen (§ 13). Pligten ligger hos udbyderen, ikke hos forsyningen, der bruger systemet.

Det, de færreste lægger mærke til: artikel 4

Kamilla: Kig listen i § 17 igennem, og du finder ikke artikel 4 om Ai-færdigheder. Den har aldrig været på forordningens bødeliste. Samtidig blev formuleringen blødt op med den digitale omnibus i sommer. Nu skal udbydere og idriftsættere træffe foranstaltninger, der understøtter udviklingen af Ai-færdigheder hos medarbejderne. Før stod der, at de skulle sikre et tilstrækkeligt niveau.

Men "ikke på bødelisten" er ikke det samme som "uden konsekvens". Danske Advokater gjorde i høringen opmærksom på, at tilsynet kan give et påbud efter § 6, hvis en virksomhed ikke lever op til artikel 4. Efterlever man ikke påbuddet, er det strafbart efter § 17. Ministeriet har til gengæld præciseret, at oplysningspligten ikke giver tilsynet ret til at kræve mere dokumentation, end forordningen selv kræver. Vi har skrevet mere om, hvad artikel 4 kræver i praksis, i Ai Act artikel 4: Ai-kompetencer er ikke et kursusbevis.

Lasse: Jeg kan allerede høre konklusionen nogle steder: "Så kan vi godt lade kompetencedelen ligge lidt."

Det synes jeg er et dårligt regnestykke.

Alle de punkter, der faktisk er strafbelagt, kræver, at nogen i virksomheden ved, hvad de laver. Hvem vurderer, om HR-værktøjet er højrisiko? Hvem sørger for, at marketing mærker Ai-billederne? Hvem kan svare ordentligt, når tilsynet beder om oplysninger?

Det er ikke en jurist i Bruxelles. Det er dine medarbejdere, en tirsdag formiddag.

Det kan du gøre, før loven træder i kraft

Loven er ikke vedtaget endnu. Men der er ingen grund til at vente på Lovtidende. Vil du have en mere detaljeret liste, så brug vores Ai Act-tjekliste, og se hvad en Ai-politik i virksomheden bør indeholde.

1. Lav en liste over jeres Ai-værktøjer. Hvad bruger I, hvem bruger det, og til hvad. Det behøver ikke tage mere end en eftermiddag, hvis man gør det ordentligt.
2. Find artikel 50-sagerne. Chatbots, Ai-genereret indhold, alle steder hvor kunder møder Ai. Det er her, de fleste SMV'er er i spil lige nu.
3. Vurdér højrisiko og jeres rolle på skrift. Er I idriftsætter eller udbyder? Er værktøjet højrisiko? Det er strafbart at fejlklassificere et system for at omgå kravene, så en kort, dokumenteret vurdering viser, at I har taget stilling. Er I i tvivl, er det præcis den slags vurdering, vi hjælper med som Ai Act-konsulent.
4. Giv én person ansvaret. En, der ejer Ai-indsatsen og kan svare, hvis tilsynet skriver.
5. Hold kompetencerne ved lige. Ikke kun for artikel 4's skyld, men fordi alt det ovenstående står og falder med, at folk ved, hvad de gør.

Vores holdning

Lasse: Jeg synes, L 3 er en fornuftig lov. Den samler reglerne ét sted, den er til at læse, og den prøver ikke at være mere hellig end paven med danske særkrav oven i EU's. Men jeg tror, mange virksomheder vil undervurdere den, netop fordi den ikke indeholder nye krav. "Det er jo bare tilsyn og bøder." Ja. Og det er præcis dét, der har manglet, for at Ai Act går fra at være noget, man burde, til noget, man skal.

Kamilla: Jeg forstår kritikken af beføjelserne, men de er langt hen ad vejen bundet af EU-retten, og ministeriet har skrevet rimelige begrænsninger ind i bemærkningerne. Det, jeg savner, er en klageinstans. Og så er jeg spændt på bekendtgørelsen om myndighederne. Indtil den ligger der, ved en virksomhed med et højrisiko-system ikke, hvem der fører tilsyn med den.

Vores fælles råd er enkelt. Brug tiden, indtil loven er vedtaget, på at få styr på de få ting, der rent faktisk rammer jer. For de fleste SMV'er er det en overskuelig opgave. Den bliver først besværlig, hvis man venter, til nogen spørger.

Vil du have et hurtigt billede af, hvad der gælder for jer? Tag den gratis Ai Act-test på ai-act.dk.

Og uanset hvor I står, kan I altid booke en snak med os om, hvad jeres næste skridt skal være. Samtalen er uforpligtende. Vi bruger 30 minutter på at finde ud af, om og hvordan vi kan hjælpe jer. Book en Ai Act-afklaring.

Kilder og fagligt grundlag

• Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (2026/1 LSF 3), Retsinformation
• L 3 på Folketingets hjemmeside, herunder høringsnotat og høringssvar (bilag 1)
• Lov nr. 467 af 14. maj 2025 om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens
• Forordning (EU) 2026/1744 (den digitale omnibus om kunstig intelligens), som omtalt i lovforslagets almindelige bemærkninger og høringsnotatet

Artiklen gengiver lovforslaget, som det blev fremsat 7. oktober 2026. Den er praktisk virksomhedsvejledning og ikke juridisk rådgivning.